Camping Campingudstillingen er i år anderledes i forhold til tidligere.
Det vil ikke være en salgsudstilling for campingvogne, og man vil ikke kunne se alle modeller fra samtlige mærker. I stedet er de 9 førende sjællandske campingforhandlere gået sammen om en stor inspirationsudstilling i Hal H. Her vil omkring 40 vogne blive præsenteret sammen med en række spændende aktiviteter.
Det bliver en sjovere oplevelse for hele familien. Langelandsfestivalens Børneland giver de mindre børn mulighed for at boltre sig på hoppeborg, smykkeværksted, badgeværksted, cykelbane mv.
De voksne og større børn kan dyste på curlingbanen eller på putting green - eller måske spille skak ! Og så er der Grillguruerne - en flok grillentusiaster, som sammen med Outdoor Chef demonstrerer grillmetoder dagen lang - og byder på smagsprøver. Du kan også prøve Far Out's mountainbike-bane og den lille klatrevæg.
Alt dette fylder en stor del af Østhallen, hvor der også er et afsnit med autocampere. I B-hallerne er der udstillere med fortelte, telte og udstyr.
Der er desuden en masse campingpladser samt Markedspladsen med diverse ting, hvor man måske kan gøre et godt køb.
Se campingudstillingens udstillerliste her:
Se online-katalog for flere oplysninger.
|