FERIE i BELLA 2011 -  11. - 13. februar 2011








Nyt fra udstillerne

Pressekontakt:
Pressechef Lars Lemche
E-mail: lars.lemche@bellacenter.dk

Pressemedarbejder Sugasini Sooriyakumaran
E-mail: sso@bellacenter.dk





07-01-2010

PILGRIMSRUTEN TIL SANTIAGO

Hver gang d. 25. juli falder på en søndag, fejrer spanierne Año Santo Compostelano "Xacobeo". 

 Det sker i dette år 2010, derfor en perfekte anledning til at rejse rundt i det nordlige Spanien og nyde regionens mange naturområder, gastronomi, kunst- og kulturarv.
Ordet camino betyder vej på spansk, og når man bruger det i sammenhæng med Santiago, betyder det vejen som følger pilgrimme til den hellige by Santiago de Compostela i Galicien.



Man kan selv vælge at gå hele vejen gennem de forskellige ruter, men kan også efter eget ønske samt fysisk kondi vælge et udgangspunkt lidt nærmere Santiago de Compostela og starte turen derfra, enten ved at vandre, cykle eller ride på hest gennem de smukke ruter. Hvis du har en normal kondition og fysik kan du sagtens vandre 15 kilometer om dagen til fods. Gennem ruterne møder du en enestående natur og mange forskellige mennesker. For at få udleveret det præstigefyldte pilgrimsbevis af biskoppen for Santiago, skal man have gået mindst de sidste 100 km eller cyklet 200 km til selve katedralen i Santiago.

Den mest populære rute er Camino Frances (den franske vej, 774 km.) hvor du oplever historiske mindesmærker hele vejen med et fascinerende landskab, der skifter fra Pyrenæernes frodige kløfter til højsletten for at ende i Galiciens grønne bjerge. Du starter i den franske grænseby St. Jean de Pied a Port og går over Roncesvalles, Pamplona, Burgos, Leon, Astorga Triacastella og til sidst Santiago de Compostela. Vælger du at starte fra Leon, er der cirka 300 km. til Santiago og fra Astorga er pilgrimsruten ca. 250 km.

Motiverne for at vandre til Santiago de Compostela er i dag mangfoldige. Fra ønsket om at få en særlig ferieoplevelse, hvor man kombinerer det sunde med det sociale og det lærerige, eller at følge en tradition, og derved tilslutte sig visse moralske værdier. At være sammen med andre og møde nye mennesker under de særlige forhold, motionere, at komme væk fra en stressede hverdag og derved få tid til at tænke lidt mere grundigt over ens eget liv.
Når man endelig ankommer til Santiago efter flere dages vandring gennem naturen og vejens strabadser, virker byen som et velfortjent og befriende mål. Og mødet med den enestående katedral hvor stilheden ruger inde mellem de kæmpe vægge og de høje lofter, kan ikke beskrives med ord.

I hele 2010 afholdes der en lang række aktiviteter og seværdigheder i Xacobeos' tegn. Lige fra musikkoncerter med klassisk musik, pop og rock, jazz og folkemusik. Gastronomiske oplevelser, kunst, dans og teater stykker, aktiviteter for børn, film, animation og visuelle projekter, udstillinger med historisk baggrund, kongresser og konferencer for at generere debatter omkring den kulturelle arv for fremtidige generationer. Og for det mere spirituelle bliver der arrangeret foredrag og møder med de religiøse unge europæer med fokus på deres erfaringer ved deres pilgrim vandring.

Se mere på
www.xacobeo.es eller kontakt Den Spanske Stats Turistbureau i København alle hverdage fra 10.00 til 12.00 på adressen Frederiksgade 11, DK-1265 Copenhague K, tlf.: 33 18 66 30, copenhague@tourspain.es  www.spain.info . Vi tilbyder personlig kontakt samt gratis brochuremateriale.