20-01-2010
Skiveegnen byder på natur og kultur - - og et nyt feriekoncept for den aktive og sportsinteresserede familie
I Bella-messens Danmarksområde byder en bredt udsnit af Skiveegnens turistaktører velkommen til en fælles stand, der fortæller om et væld af unikke oplevelser - uanset om ferieønsket er uspoleret natur, spændende kulturhistorie eller sport og action til lands og til vands.
Skiveegnen er den samlede betegnelse for området fra Skive mod nord over halvøen Salling og til Fur, der ligger som "prikken over i'et" på Salling - eller med andre ord: Skive kommune. En kommune, der har 190 km kystlinje, hvilket naturligvis sætter sit præg på turimeoplevelserne.
Standens hovedfokus ligger da også på familieferiekonceptet "Salling Sport" (Danmarks svar på udenlandske trækplastre som f.eks. La Santa Sport) og på den smukke Fimfjordsø Fur, der både sammen og hver for sig gør et besøg i Vestjylland - på Skiveegnen - værd at overveje.
Formålet med Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenters familieferiekonceptet "Salling Sport" er at tilbyde familier med teenagere et aktivt alternativ til "bare" at være i sommerhus i ferien.
Salling Sport er et helt unikt koncept, idet det bygger på et tæt samarbejde mellem det lokale turisterhverv, overnatningsstederne og Skiveegnens eksisterende foreninger og klubber, der stiller lokaler, grej og erfarne instruktører til rådighed, således at Sallings Sport kan tilbyde et væld af aktionaktiviteter og sportsgrene (til lands og til vands) i 10 ferieuger i 2010.
Skiveegnens stand byder ligeledes på mulighed for at høre mere om Limfjordsøen Fur, hvis 22 km2 rummer en spændende og meget særpræget natur, der mod nord slutter med stejle molerskrænter ned mod Limfjorden. Skrænter, der giver rige muligheder for at finde sine egne fossiler. Den korte sejltur fra Branden i Nordsalling til Fur giver øens mange besøgende tid til at lade øen synke ind i sindet, inden der køres fra borde for at udforske den unikke natur og de spændende turistaktørers mange muligheder.
Furs turistaktører er på standen repræsenteret ved Fursund Turistinformation, der med sin strategiske placering på havnen er gæsternes første indgang til øens mange oplevelser - FurØ Gårdbutik Klode, en økologisk gårdbutik med stort udvalg - det efterhånden landskendte Fur Bryghus, hvis spændende øl får stor opmærksomhed af kendere samt Museum Salling/Fur Museums projekt "De Rullende Biologer", der med stor entusiasme tager rundt på Skiveegnen og sørger for, at egnens børn og voksne får kendskab til Limfjordens fisk og smådyr.
For uanset hvilken overnatningform man vælger, er der aldrig langt til vandet, når man ferierer på Skiveegnen. To af overnatningsstederne er med på standen på Bella Messen, nemlig FeriePartner Limfjorden, der tilbyder sommerhuse for enhver størrelse familie (og pengepung) og det nye 5-stjernede vandrerhjem, Danhostel Skive.
Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter rummer Skiveegnens "grønne" turistbureau og ud over at promovere Salling Sport og Skiveegnen som turistdestination, præsenterer turistbureauets personale bl.a. også centerets helt nye initiativ Salling Pigens Snaps (der er lavet på lokale urter) samt produkter fra det økologiske Thise Mejeri, der er kendt i hele landet for sine spændende oste og mejeriprodukter.
På standen er der mulighed for smagsprøver på bl.a. spegepølser fra FurØ Klode Gårdbutik, øl fra Fur Bryghus, muslinger fra Fur Museum og mælkeprodukter fra Thise Mejeri.
Det er umagen værd at besøge stand C3-03, hvor Skiveegnen byder velkommen til en snak om spændende og meget anderledes ferieoplevelser for hele familien.
Kontakt: Bella Messen - stand C3-03 eller Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, Østerbro 7, 7800 Skive Tlf. 9752 3266 - info@visitskive.dk
Aktuelle websider:
www.visitskive.dk www.sallingsport.dk www.fursund.dk www.furbryghus.dk www.furmuseum.dk www.furhereford.dk www.thise.dk www.feriepartner-limfjorden.dk www.danhostel.dk
|